Alkoholfrie øl stormer frem som aldrig før. For at udvide mulighederne i vores sortiment, kommer vi nu med en mørk alkoholfri øl i form af Anarksit Mighty Mild Ale 0,5%.
Øllet tager udgangspunkt i den engelske Mild øltype, der traditionelt har været lav på alkohol. Øllet er maltdrevet med flere engelske malttyper og har en fin og moderat tilsætning af engelske humletyper. Til forskel fra en Brown Ale eller Classic er en Mild mere fokuseret på de ristede malttyper med noter af ristet skorpe og brød. Vi har tilføjet rugmalt for at give frugtighed og syre, samt havre for at øge mundfylden.