Vi arbejder med at udvide din ølhorisont - og så har vi fede events og lækre popup-køkkener hele året rundt! Vi huser alt fra Comedy Nights til musikalske fortællinger og koncerter.
Vi er stedet, hvor vi fornyer øludvalget i samarbejde med vores mikrobryggeri Anarkist Brewing Company og andre danske bryggerier.
Derudover formidler vi 160+ års bryggerihistorie gennem en flot udstilling i vores historiske lokaler.
Skal du opleve en ølsmagning med vennerne? Så kan du booke en ølsmagning hos Anarkist Beer & Food Lab. Ølsmagningerne er med fokus på specialøl, hvor I med en af vores ølkyndige medarbejdere vil blive guidet gennem smage, øltyper og øllets historie.
Læs mere om de forskellige former for ølsmagninger nedenfor.
Ved ølsmagningen serverer vi fire forskellige specialøl á 15 cl., som vores ølkyndige personale udvælger.
Her vil både være noget at smage fra vores tapwall, men også fra vores bottleshop, hvor flere danske mikrobryggerier er repræsenteret.
Der vil til denne ølsmagning være plads til 20 personer.
Tidspunkt: torsdage kl. 19:00
Antal deltagere: 2-20 personer.
Pris: 125 kr. pr. person.
Er I en større gruppe, som gerne vil have jeres egen ølsmagning? Så klarer vi selvfølgelig også det!
I vil få serveret 4 forskellige specialøl á 15 cl. Her vil både være noget at smage fra vores tapwall, men også fra vores bottleshop, hvor vi har flere danske mikrobryggerier repræsenteret.
Tidspunkt: Forespørg på tidspunkt.
Antal deltagere: Minimum 10 personer.
Pris: 150 pr. person
Kom ind i maskinrummet og hør hvordan vores øl bliver til!
I vil sammen med vores ølkyndige rundvisere tage turen ind på mikrobryggeriet, gå en udendørs tur langs Albanibryggeriet og slutte af med en ølsmagning hvor der smages nogle af de øl der brygges på stedet.
Undervejs krydres der med gode fortællinger omkring bl.a. brygning, øllet, øllets historie og mon ikke der sniger sig en anekdote omkring Albanibryggeriet ind undervejs også.
Antal deltagere: minimum 10 personer
Pris: 150 kr. pr. person.
Vi henstiller til at man ikke må have indtaget alkohol før en rundvisning.
Hvert år er Anarkist Beer & Food Lab værter for mange forskellige former for arrangementer - store som små. Vi lægger både lokaler og bar til events, koncerter og arrangementer, som vi selv finder på, men vi får i den grad også forespørgsler fra private, organisationer, virksomheder, foreninger m.fl. Vi rummer det hele! Hos Anarkist Beer & Food Lab er der højt til loftet i mere end én forstand. Det er kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad Albanis gamle bryggeribygninger kan bruges til. Vi kan sammensætte arrangementet så det er skræddersyet dine ønsker og dine gæster uanset om I er ti eller 100 personer.
Har du en forespørgsel på et event, et firmaarrangement, en rund fødselsdag eller noget helt fjerde?
Så kontakt os gerne på telefon: +45 2923 0616 eller mail: anarkist@royalunibrew.com